Facebook Google+ LinkedIn YouTube

Parterapeut uddannelse

Leder du efter parterapeut uddannelse og inspiration til dit arbejde med par? Føler du dig af og til fastlåst, når du laver parterapi? Undlader du at lave parterapi, fordi det virker for svært? Eller savner du bare inspiration, et landkort, træning, supervision eller parterapeutisk netværk? Så læs videre på denne side.

Jeg har de sidste 13 år primært arbejdet med par, og skummet fløden rundt omkring i verden for flere forskellige inspirerende efteruddannelser og med det afsæt laver jeg løbende undervisning i mentaliseringsfokuseret parterapi og/eller i arbejdet med Den Anerkendende Dialog.

Her på siden kan du orientere dig i de forskellige muligheder for at kvalificere dig i at lave parterapi. Der er både en længerevarende parterapeut uddannelse på i alt 4 moduler og 4 supervisionsdage og korterevarende specialistgodkendte kurser i parterapi. Parterapi kurserne er kendetegnet ved både at have et teoretisk afsæt og en hel del træning. Den længerevarende parterapi uddannelse har også fokus på nogle af de forskellige temaer, vi kan møde i det parterapeutiske arbejde: Utroskab, tillidsbrud, vold, (for lidt) sex, traumer og tvivl. Temaerne bliver både belyst med teori- og praksisbriller på.

Teoretisk tager parterapi kurserne afsæt i mentaliserings- og tilknytningsteorien, som en ramme for at forstå de udfordringer par ofte kommer med. At når relationen bliver utryg, udfordres evnen for mentalisering, og at det er ved at  parret bliver mester i at identificere deres mønster og blive understøttet i  ”emotionelt korrektive erfaringer” der kan hjælpe parret til at komme tættere på hinanden igen. Metodisk tager parterapi kurserne afsæt dels med inspiration fra den emotionsfokuserede parterapi og i Encounter centered Couple Therapy (EcCT), der arbejder med den anerkendende dialog som grundstruktur.Du vil på kurserne både træne at arbejde triangulerende med parrets mønster, men også at arbejde fordybende igennem dialogen.

Parterapi undervisningen består både af korte workshops, specialistgodkendte kurser i parterapi, supervision, træning og den 1 årige efteruddannelse i parterapi.

Undervisning er både korte workshops, supervision, træning og vores 2-årige efteruddannelse, specialistgodkendt for psykologer.

Kontakt mig hvis I har et emne inden for dette felt, I har lyst til at få nye vinkler på eller lyst til at lave en træningsgruppe, en personlig udviklingsgruppe eller en supervisionsgruppe:

Kontakt Lone Algot Jeppesen